OM BOGEN

Fra marken til bordet

Bogen følger vinen hele vejen. Du kan læse den fra start til slut eller slå op i det kapitel, du har brug for, før du kører derned.

I

Historien

Romerne, munkene og hertugerne. Hvorfor murene kom efter smagen, og hvordan fylloxeraen gav Bourgogne de rækker, du ser i dag.

II

Markerne og navnene

Hvorfor en mark hedder det, den hedder, og hvorfor landsbyerne satte markernes navne bag på deres egne.

III

Klassifikationen

Grand Cru, Premier Cru og village. Hvordan systemet blev til i 1861 og 1937, og hvor det skævvrider.

IV

Paradigmeskiftet

Fra vin, der skulle ligge i årtier, til vin, der skal drikkes nu. Hvad der ændrede sig i kælderen, og hvad der blev vundet og tabt.

V

Ved bordet

Glasset, temperaturen, åbningen og maden. Og hvordan du vurderer, om en flaske kan drikkes.

Hvorfor hedder det sådan?

Næsten ingen af navnene på etiketterne er fundet på af marketingfolk. De fleste er hundreder af år gamle, og de fortæller om jorden og om dem, der dyrkede den.

Chambertin

Campus Bertini, Bertins mark

En bonde i 1200-tallet, som plantede vin, fordi munkene ved siden af gjorde det. Vi kender kun hans fornavn.

Montrachet

Mont Rachat, det skaldede bjerg

En bakke så gold og stenet, at der næsten intet voksede. I dag kommer verdens dyreste hvidvin derfra.

Corton

Curtis d'Othon, Othons gård

Et navn fra romertiden, opkaldt efter en kejser, der kun regerede i tre måneder.

Les Amoureuses

De elskende

Ifølge den mest udbredte forklaring et mødested for unge par fra landsbyen om sommeraftenen.

Med på turen

  • Landsbyerne i tal. Hektar, Grand Crus og Premier Crus for hver landsby i Côte de Nuits og Côte de Beaune.
  • Sådan udtales navnene. Så du kan bestille vinen uden at pege på kortet.
  • Ordliste. De franske ord fra etiketter, kældre og vinkort.
  • Hvor finder man den bedste vin til prisen? Hvor man skal kigge i dag, når Bourgogne er blevet dyr.
  • Stikordsregister. Marker, landsbyer, producenter, personer og druer. I e-bogen kan du også søge direkte.

Om forfatteren

Bo Bøttkjær har drukket gammel Bourgogne i mere end 30 år og har åbnet tusindvis af gamle flasker. Han har holdt mere end 100 foredrag om Bourgogne og dens vine. Han er ikke sommelier, men har lært faget ved bordet, i kældrene og på markerne.

Bogen samler det, han har lært undervejs, og den slutter med de glemte négociant-huse, Vandermeulen-Decannière, Arthur Barolet & Fils og flere, og de flasker, der blev hængende.

Da Bertin blev Chambertin

E-bog i alle formater, kort og skemaer til print og 5 års adgang til din egen side.

275 kr. Køb og hent bogen